Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
"Selvom vi ikke med sikkerhed kan sige noget om, hvordan det ser ud, så ligger det dog fast, at der mulighed for at øge produktiviteten," siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i TEKNIQ Installatørernes Organisation, og fortsætter:
"Vi skal diskutere produktivitet, og nu kan den debat finde sted uden at tage udgangspunkt i falske myter, og dermed kan vi gå konstruktivt til værks." Og ifølge Niels Jørgen Hansen indebærer det i høj grad uddannelserne:
"Det er ikke kun væsentligt for faglærte, men også de studerende. Uddannelserne er en central del af den kompetenceudvikling, der skal til for at styrke produktiviteten."
Det er ikke altid nok, at man er dygtig til at skabe komplicerede el-installationer, bygge store kontordomiciler og i det hele taget udføre opgaverne korrekt. Det er ligeså væsentligt, at man har træning og erfaring i at tilrettelægge arbejdet optimalt. En kompetence som giver rette materialer til rette tid, gode samarbejder, mindsket spildtid og ikke mindst øget produktivitet.
Tværfaglighed og digitalisering på KEA
Det er ikke altid nok, at man er dygtig til at skabe komplicerede el-installationer, bygge store kontordomiciler og i det hele taget udføre opgaverne korrekt. Det er ligeså væsentligt, at man har træning og erfaring i at tilrettelægge arbejdet optimalt - en kompetence, som giver rette materialer til rette tid, gode samarbejder, mindsket spildtid, og ikke mindst øget produktivitet.
Træningen og erfaringen i at tilrettelægge arbejdet optimalt er en kompetenceevne, som de studerende på KEA uddannes i at mestre, og som især styrkes ved at samarbejde på tværs af de forskellige linier indenfor byggeriet.
Det betyder, at de studerende i løbet af deres uddannelse arbejder med den kompleksitet, der er i et samarbejde med tegnestuer, entreprenører, bygherrer og andre leverandører.
"Vi underviser de studerende i at forholde sig til samarbejde og gode arbejdsprocesser fra ide til aflevering således, at de bliver dygtige til at strømline og optimere," siger Claudio Spaziani Testa, studieleder på Bygningskonstruktørlinjen på KEA.
En massiv investering i digitaliering er ifølge Claudio Spaziani et af redskaberne til at optimere arbejdsprocesserne:
"Byggebranchen har været langsom til at digitalisere, men vi er langt på KEA. Et eksempel er vores 3D modeller, der betyder, at alle aktører arbejder ud fra samme model."
Når bygningskonstruktørerne og KEAs andre tekniske uddannelser på den måde har fokus på at forbedre produktiviteten - og integrerer det løbende i uddannelserne - vil det forhåbentlig påvirke byggeriet positivt:
"Vores studerende er fremtiden, og vi afleverer god arbejdskraft. De kommer ud og bliver ansat i alle led, hvor de bidrager med viden og kompetencer, der er med til at flytte branchen," siger Claudio Spaziani Testa.
KEA - Københavns Erhvervsakademis formål er at udvikle og udbyde praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademiniveau og professionsbachelorniveau. Det sker i nært samarbejde med regionens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. KEA fungerer desuden som videnscenter for offentlige og private virksomheder. Der er 4219 studerende på fuldtidsuddannelserne, 4800 på efteruddannelse og 332 ansatte på KEA.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.