Albumaktuelle Liam O'Connor, bedre kendt som den populære rapper L.O.C. udtaler til B.T., at han er svær at leve sammen med.
"Jeg mangler en retning, for helvede, udtaler han grinende til avisen.
Det lyder voldsomt at vågne op med en lyst til at afslutte sit liv. Men det er noget rapperen L.O.C. ofte oplever. Et øjeblik i hvert fald.
"Jeg har levet sammen med mange, meget godhjertede piger, for hvem jeg er blevet for meget. Jeg kan ikke bebrejde dem. Men jeg er er blevet bedre til det, synes jeg," udtaler den afvænnede alkoholiker.
Liam O'Connor taler ikke om sit genoptagne forhold til den smukke 'Vild med dans'-vært, Christiane Schaumburg-Müller. De har tidligere droppet deres bryllupsplaner. Nu er de sammen igen.
"Jeg har haft mine kampe de senere år med at komme overens med livsstilen i min branche. Det er en kodeks at drikke sig i hegnet med slavewhisky i tide og utide. Så fascinerende er den selvdestruktive rock'n'roll-livsstil heller ikke, siger irsk/danske Liam O'Connor til dagbladet.
Senest optrådte han til Zulu Awards 2011.
Kilde: BT