Trods et superforår har hestene fra Kronjylland aka Randers FC fortsat ikke tro på overlevelse i Superligaen.
"Vi er stadig favoritter til at rykke ned," slår cheftræner Ove Christensen fast ifølge Tipsbladet.
Midtvejs i sæsonen var der 13 point op til redning for Randers FC. Nu ligger holdet blot to point efter både SønderjyskE og AGF, men slutprogrammet ser alt andet sjovt ud for de blåblusede.
FC Midtjylland, AaB, OB og Brøndby samt FC Nordsjælland venter i de sidste fem kampe, og dermed er der ikke længere mulighed for at snuppe point fra direkte modstandere i nedrykningsdysten. Så Randers kan ikke afgøre overlevelsen på egen fod.
"I dag (går, red.) var vi rigtigt heldige. Jeg kunne tydeligt mærke, at spillerne var mere nervøse, og jeg sagde, at det ikke var forbudt, så længe vi ikke blev passive. Desværre turde vi slet ikke spille i første halvleg, men pausen var god for os, og det er fantastisk at stå med en sejr nu, siger Ove Christensen til Jyllands-Posten.