De kan dårligt få armene ned i Randers FC. Først sikrede klubben sig endnu et år i Superligaen med en fantastisk redningsaktion, og nu står det også klart, at holdet kommer til at spille med i Europa League til næste år.
Efter søndagens sidste spillerunde i Superligaen ligger Randers FC nummer tre på fairplaylisten, og da listens to første klubber, FC København og OB, allerede er kvalificeret til henholdsvis Champions League og Europa League, så går fairplay-pladsen til Randers FC.
De danske klubber, der skal spille europæisk bold næste sæson er derfor: FC København, Brøndby IF, FC Nordsjælland og altså Randers FC.
Randers FC spillede også med i Europa League i 2006, da den stadig hen UEFA Cuppen. Her kvalificerede jyderne sig til første runde med sejre over IA Akranes fra Island og FBK Kaunas fra Litauen. I første runde blev det dog til et samlet nederlag til Fenerbahce fra Tyrkiet.