Med Ove Christensen i cheftrænerstolen skulle Randers vise, at der var kommet nye boller på suppen efter John Faxe Jenens exit.
Men det blev en noget skidt start på Aalborg Stadion, da hjemmeholdet allerede efter fire minutter kunne bringe sig i front på et mål af Anders Due. Han satte bolden i mål efter et indlæg Patrick Kristensen.
Og kort tid efter, måtte Randersmålmand Kevin Stuhr Lauridsen igen ind og hente bolden ud af netmaskerne. Men til gæsternes held blev målet annulleret for offside.
I anden halvleg kom der mere fut i gæsterne, da en brasilianer kom på banen. Med en indskiftning af angriberen José Junior fik Randers skabt spænding.
Junior, der er lejet ud til bundholdet fra FCK, fik nemlig udlignet efter 71. minutters spil.
Glæden over målet varede dog kort for den 33-årige angriber. Kort efter fik han nemlig det røde kort for angiveligt at have slået den anden målscorer, Anders Due i ansigtet. Due fik samtidig sit andet gule kort for seancen og dermed også sendt tidligere i bad.
Kampen endte 1-1, selvom AaB efter bataljen mellem Due og Junior havde flere gode chancer, som de dog ikke formåede at udnytte.
Trods det ene point ligger Randers stadig i bunden af ligaen med blot tre point.