De første modstandere til de danske klubhold i Europa League-kvalifikationen er nu fundet ved lodtrækning.
Og heldet har tilsmilet de danske hold.
Randers FC skal nemlig op imod Dudelange fra Luxembourg i den første runde, mens Brøndby IF, der træder ind i anden runde, skal møde Vaduz fra Liechtenstein.
Randers' første kamp spilles 1. juli på Essex Park, mens anden runde spilles den 15. og 22. juli mod slovenske hold ND Gorica.
Brøndby IF spiller første kamp hjemme den 15. juli, mens returopgøret i Rheinpark Stadion i Liechtenstein spilles den 22. juli.
De danske pokalvindere fra FC Nordsjælland og vice-mestrene fra OB starter først i tredje og næstsidste runde af kvalifikationen. Her er der endnu ikke trukket lod.