Der var tempo, godt spil og flotte mål i Nordsjælland, da comeback-sensationen Randers, skulle forsøge at hente point med hjem.
Der var chancer til begge hold, men det var FC Nordsjælland, der var tættest i kampens start.
Randers målmanden, Kevin Stuhr-Ellegaard, kom helt forkert ud til et indlæg. Nicki Bille kunne derfor heade mod et tomt mål, men han måtte se stolpen redde Randers
Med ti minutter igen var der dog mere bid i de nordsjællandske tigere. Tobias Mikkelsen kunne med et drøn sende holdkammeraterne til pausethe med en fortjent 1-0 føring efter en underholdende første halveg.
Anden halveg startede lige så godt, som første sluttede. Der skulle da også kun gå syv minutter før nettet blafrede igen på Farum Park.
Denne gang var det Randers, der kunne række armene i vejret. Et langt indkast blev forlænget af Anders Egholm, og så dukkede Mikkel Beckmann op og kunne let sparke bolden ind bag Jesper Hansen i FCN-buret.
Resten af kampen bød på store chancer i begge ender. Men slutresultatet blev 1-1. Dermed er Randers stadig ubesejret i foråret og ser stadig ud til at have gode muligheder for overlevelse i superligaen. SønderjyskE, som er en af de andre nedrykningskandidater, skal møde OB i morgen.