Casper Christenen er en halvgammel, ulækker mand, som misbruger sin søde unge kæreste.
Således kan den prisvindende journalist og radiovært Karen Thisteds klumme i Ekstra Bladet i dag opsummeres.
Thisted retter klummen som et frontalangreb mod Casper Christensen, som i disse dage fejrer store publikumssucceser med sit og kollegaen Frank Hvams nye show, 'Casper og Frank - nu som mennesker'.
Undervejs i showet siger Casper tilsyneladende, "Jeg knepper Jarlens datter. Jeg knepper hende i røven," om sin unge kæreste Isabel, som faktisk er den gode ven Jarl Friis Mikkelsens datter. Og det får Thisteds bæger til at flyde over.
"Casper Christensens kvindesyn er sygt i det meste af det, han laver, men det går over al gevind, når han inddrager sin egen unge kæreste, som måske ikke er i stand til at sige fra."
Det går ud over Isabel, som får et ubehageligt stempel, men også over mange andre kvinder, skriver Thisted.
"Det bliver en hæderssag at have et så nedværdigende syn på kvinder. Det vil brede sig - ikke bare i tonen, men også handlingen med 'at kneppe i røven', raser Karen Thisted.
Hun afslutter klummen med at henvende sig direkte til Casper Christensen.
"Kære Casper! - Du er syg oven i hovedet, men du kan stoppe sygdommen, hvis du får et ordentligt forhold til kvinder. Og så vil du selv få et lykkeligt liv. Det kan du i hvert ikke have nu."
Kilde: Ekstra Bladet