Det er ikke første gang, at den amerikanske rapper Jay-Z bliver remixet med musikere, som ligger langt fra ham på den musikalske skala.
I 2004 remixede Danger Mouse således Jay-Z med Beatles. De blev sat sammen på et album, som meget passende fik titlen 'The Grey Album'.
Denne gang er det dj'en Minty Fresh Beats fra New York, der står bag sammensmeltningen af Jay-Z og Radiohead.
Han har blandet materiale fra Jay-Z's 'Black Album' og 'American Gangster' med Radiohead-numre som '99 Anthems', 'Dirt Off Your Android' og 'Lucifer's Jigsaw' fra pladerne 'OK Computer', 'Kid A' og det seneste 'In Rainbows'.
'Jaydiohead' kan downloades gratis på jaydiohead.com.