Drengerøve verden over har nu endnu en grund til at være en kende misundelige på rapperen Jay-Z.
Foruden at være en af de rigeste i amerikansk showbizz kan Jay-Z nu prale af at være ejer af en åben udgave af verdens hurtigste bil, Bugatti Veyron Grand Sport.
Og hvordan får man så fingrene i sådan en fornem karet? Bilen er såmænd en fødselsdagsgave fra rapstjernens bedre halvdel, popsilden Beyonce Knowles.
En Bugatti Veyron Grand Sport koster på den dyre side af 11 millioner.
Jay-Z's nye legetøj kommer til at holde i garage med blandt andet en Zonda Roadster, en Ferrari F430 Spider, en Maybach 62S og en Rolls Royce Phantom.
Bugatti Veyron har har i flere omgange været med i det populære bilprogram Top Gear, hvor værten James May kørte 417 km/t i Super Sport-modellen af bilen.
Kilde: Daily Mail