Radio24Syv skal kort efter kanalens et års fødselsdag have en ny kanalchef.
Radiokanalen har mandag eftermiddag fyret Mads Brügger med øjeblikkeligt varsel på grund af uenighed om ledelsen, skriver Journalisten.dk.
- Nu vil jeg hjem og sunde mig, siger Mads Brügger ifølge hjemmesiden.
Mads Brügger er kendt som instruktør af flere film, hvoraf den seneste er den kontroversielle dokumentar Ambassadøren, som både har fået kritik og filmpriser med på vejen.
Mads Brügger er desuden forfatter og journalist og kom til Radio24Syv efter en årrække i DR, hvor han både har lavet satire og dokumentarudsendelser.