Jennifer Aniston gider ikke længere høre på sin tidligere så gode veninde Courteney Cox.
Den mørkhårede skuespillerinde driver Jen til vanvid med sine konstante opkald, der altid handler om det samme: Hendes eksmand og hans nye kæreste.
Det skriver Kig Ind.
Courteney Cox var gift med skuespilleren David Arquette i elleve år, indtil de blev skilt i 2010, og parret har en datter sammen.
David Arquette har haft en ny kæreste i et års tid og har bedt sin ekskone om at holde sig væk. Men det kan Courteney Cox ikke håndtere.
Hun er brudt helt sammen over at se sin eksmand så lykkelig og kimer nu Jennifer ned op til otte gange om dagen. Nogle gange ringer hun klokken to om morgenen for at græde i telefonen.
Men Jennifer, der er gudmor for Courteneys datter, gider ikke lege psykolog. Hun har i stedet opfordret veninden til at søge professionel hjælp.
- Jeg tigger hende om at gå i terapi. Om ikke andet, så for hendes datter Cocos skyld.
Courteney Cox og Michael Arquette havde mødt hinanden under optagelser til Venner. Arquette medvirker i en enkelt episode, hvor han spiller en mand, der stalker Phoebe.
Kilde: Kig Ind