Med en finanslovsaftale klædt i blåt fik fagbevægelsen ikke det eftertragtede højere fradrag for fagforeningskontingent. Dermed er situationen for forbundene status quo. Der er ingen håndsrækning fra politisk hold til at bremse medlemsflugten, og det er en bitter pille at sluge.
"Man missede en historisk chance her. En rigtig stor del af medlemmerne ser pris som den helt afgørende variabel, og derfor er det her da et hårdt slag for LO-fagbevægelsen," siger professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen til Avisen.dk.
En typisk LO-lønmodtager ville være sluppet 100 kroner billigere om måneden. Og selvom det ikke lyder som en formue, så ville signalet i en prissænkning kunne have hjulpet forbundene, siger Flemming Ibsen
“Bare det psykologiske signal man kunne sende ved at gå ud og sige, at nu bliver det relativt billigere at være medlem af et LO-forbund, ville have stor betydning. Mange af dem, der melder sig ud, er de lavtlønnede med korte uddannelser, og for dem ville det måske reelt betyde noget med de 100 kroner. Så det her er helt sikkert et tilbageslag,” siger Flemming Ibsen.
I nærheden af "de gule"
Laust Høgedahl, Ph.d stipendiat fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet er enig i, at en mindre prissænkning kunne have affødt en psykologisk effekt. Men han påpeger, at medlemmerne stirrer så meget på pris, at man skal sænke den urealistisk meget, før det vil trække flokke af danskere ind i LO-folden igen.
“Der er ingen tvivl om, at du skal rigtig langt ned, før det vil batte noget. Du skal helt ned i nærheden af de gule,” siger han til Avisen.dk.
Kristelig fagbevægelse - også kaldet de gule - tilbyder fagforeningsmedlemskab helt ned til 69 kroner om måneden, men så får man også, hvad man betaler for, understreger eksperterne. Til sammenligning kan et medlemskab af et LO-forbund koste op mod 500 kroner om måneden.
Professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener dog, at en prissænkning på blot 100-200 kroner ville gøre en forskel for forbundenes evne til at tiltrække og fastholde medlemmer og understreger, at de fleste godt ved, at man ikke får meget fagforening for 49 kroner om måneden.
“Men alternativet lige nu er at give det tidobbelte. Jeg tror, de 100-200 kroner ville gøre det mere spiseligt,” siger han.
Forskellige medlemskaber
Men der var ingen håndsrækning fra Christiansborg i denne omgang. Og faktum er, at fagbevægelsen må se i nye retninger, hvis man helt skal bremse medlemsflugten, påpeger eksperterne. Både Flemming Ibsen og Laust Høgedahl peger på differentieret medlemskab som en mulighed.
- Man bør kigge nøjere på forskellige typer af medlemskaber til forskellige typer medlemmer, siger Flemming Ibsen.
Nogle mener nemlig ikke, at de har brug for hele pakken af det sikkerheds- og serviceapparat som forbundene tilbyder.
“Det vil give god mening at se på differentieret medlemskab. Der kunne for eksempel være et særligt kontingent til dem, der mener, de godt selv kan lave en aftale med chefen uden at være omfattet af en kollektiv overenskomst,” siger Laust Høgedahl.
Landets næststørste fagforbund HK, der på blot fire år har mistet 35.000 erhvervsaktive medlemmer, siger, at man allerede er gået ned af den vej.
“Vi har allerede forskellige typer af medlemskaber. Det er for eksempel gratis for unge under 25 år at være medlem, vi har et andet medlemskab til deltidsansatte og så videre, så det er et rum, vi har været inde i flere gange,” siger formand Kim Simonsen til Avisen.dk.
Han afviser pure at HK kan sænke prisen på kontingentet.
“HK har de samme omkostninger, uanset om vi sænker kontingentet eller ej, og vi har allerede holdt væsentligt igen. Hvis man sammenligner os med de gule, så sammenligner man æbler og pærer. De gule er forretninger, vi er foreninger, og hvis vi skal kæmpe mod social dumping, styrke indsatsen for at skaffe praktikpladser og alt det andet, ja så kan vi ikke gøre det billigere.”