Mentalundersøgelser af udviklingshæmmede i forbindelse med retssager er af så ringe kvalitet, at folk risikerer at få en forkert dom.
Det vurderer Retslægerådet ifølge Berlingske.
Rådet vurderer, at mellem 25 og 35 procent af mentalerklæringerne for udviklingshæmmede er "præget af så omfattende mangler, at det ikke er muligt for rådet at afgive udtalelse".
Det gælder for eksempel oplysninger om udviklingshæmning i barndommen.
Retslægerådet vurderer hvert år hundredvis af mentalundersøgelser. Rådet rådgiver derudfra domstolene om, hvorvidt de tiltalte er egnede til fængselsstraf eller ej.
Men den vurdering kan rådet altså ikke foretage ordentligt i mere end hver fjerde tilfælde.
Situationen er helt uacceptabel - både for de involverede og for retssikkerheden i samfundet. Det siger Birgitte Arent Eiriksson, der er advokat og vicedirektør i den juridiske tænketank Justitia.
- Det her svækker tilliden til retssystemet, for man skal kunne stole på, at retten idømmer den rette straf på et sagligt grundlag, siger hun.
- Desuden krænker det retsfølelsen, og det er meget, meget betænkeligt for den enkelte, som får en forkert dom, tilføjer hun.
Allerede i 2016 advarede Retslægerådet om problemet. En stikprøve havde vist, at 20 ud af 71 personer "ikke var mentalt retarderede eller i en tilstand ligestillet hermed", selv om de netop var blevet vurderet til at være mentalt retarderede i mentalundersøgelsen.
Stikprøven fik Retslægerådet til at udtrykke "bekymring for forekomsten af et stort antal forkerte domme" i sin årsberetning.
Kun i 40 procent af sagerne var rådet enig i den oprindelige vurdering, der foretages af speciallæger i psykiatri.
SF's retsordfører, Karina Lorentzen, er rystet over de mangelfulde mentalundersøgelser.
- Det er en skandale for både retsstaten og den enkelte, hvis folk i årevis har fået en dom på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag.
- Det er her en gruppe mennesker, som ikke selv kan råbe op. Jeg vil stille spørgsmål til ministeren, siger hun til Berlingske.
/ritzau/