Danskerne har glemt bagsiderne ved det fleksible danske arbejdsmarked: At omkring 900.000 danskere står uden for.
Sådan lyder det fra De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, over for Morgenavisen Jyllands-Posten.
Og løsningen er ifølge den radikale ordfører flere reformer, der øger arbejdsudbuddet og dermed lægger pres på de danske lønninger.
- Højere arbejdsudbud kommer til at trykke lønnen. Det gør vi ikke i regeringen, fordi vi synes, det er rart at trykke lønnen, eller fordi der er ideologi i det.
- Men vi ved bare, at vores lønkonkurrenceevne er blevet markant dårligere i forhold til Tyskland de seneste 10 år, siger han til Jyllands-Posten og tilføjer:
- Vi skal ikke ned på tysk niveau, men vi bliver nødt til at tage bestik af realiteterne. De er, at flere job vil flytte til Tyskland, hvis der er for stor forskel mellem den tyske og danske lønkonkurrenceevne.
Regeringen opererer i sin 2020-plan med et mål om at få yderligere 180.000 personer ind i arbejdsstyrken.
Men det vil betyde et nedadgående pres på lønningerne, lyder det fra flere økonomer. For når antallet af personer på arbejdsmarkedet stiger, uden at efterspørgslen følger med, vil prisen på arbejdskraft - altså lønnen - falde eller stige mindre end ellers.
- På kort sigt betyder en forøgelse af udbud af arbejdskraft, at virksomhederne ikke behøver at tilbyde helt så høje lønstigninger, siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Udmeldingen fra De Radikale går stik imod tidligere udtalelser fra Socialdemokraterne. I Jyllands-Posten den 12. juni lød det således, at regeringen ikke vil lægge låg på lønudviklingen gennem øget arbejdsudbud.
Det synspunkt fastholder Socialdemokraterne ifølge avisen fortsat i dag.