Den folkekære danske musiker Kim Larsen døde søndag den 30. september efter længere tids sygdom. Han blev 72 år.
I løbet af denne weekend bliver Kim Larsen hyldet landet over med optog og koncerter. Det kulminerer søndag aften med en stor mindekoncert på Rådhuspladsen i København. Her optræder en række kendte danske kunstnere, og flere tusind fans ventes at dukke op til den gratis koncert.
Herunder kan du teste din viden om den ikoniske sanger:
1: Hvilken sang stillede Kim Larsen op med ved det danske melodigrandprix i 1979?
a) Alt er skønt.
b) Bølgen.
c) Ud i det blå.
2: Hvad var Kim Larsens fulde navn?
a) Kim Holst Kjærholm Larsen.
b) Kim Valentin Hørsholm Larsen.
c) Kim Melius Flyvholm Larsen.
3: Kim Larsen stod både for musikken til og havde en af hovedrollerne i filmen "Midt om natten". Hvornår udkom filmen?
a) 1984.
b) 1986.
c) 1988.
4: Kim Larsen udgjorde sammen med Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Bjørn Uglebjerg det legendariske rockband Gasolin'. Men hvilket af bandmedlemmerne blev undervejs erstattet af Søren Berlev?
a) Franz Beckerlee.
b) Wili Jønsson.
c) Bjørn Uglebjerg.
5: Hvad hedder Kim Larsens debutalbum som solosanger fra 1973?
a) Hvabehar.
b) Værsgo.
c) Undskyld.
6: I hvilken amerikansk storby bosatte Kim Larsen sig, da han jagtede et musikalsk gennembrud i USA?
a) San Francisco.
b) New York.
c) New Orleans.
7: Kim Larsens sang "Papirsklip" begynder med ordene "Når nu min verden bliver kold og forladt ...". Hvad kommer bagefter?
a) ... savner jeg synet af min kæreste skat.
b) ... drømmer jeg kun om min kæreste skat.
c) ... finder jeg trøst i min kæreste skat.
8: Kim Larsen udgav i 1979 et album, hvis titel er Kim Larsens eget personnummer. Hvad hedder albummet?
a) 231045-0637.
b) 231045-0639.
c) 231045-0641.
9: Hvilket dansk band samplede sangen "Midt om natten" til deres egen sang "City of Dreams"?
a) The Loft.
b) Innocent Blood.
c) Diskofil.
10: Hvilken højskole har Kim Larsen gået på?
a) Vallekilde Højskole.
b) Askov Højskole.
c) Rødding Højskole.
Svar: 1:c, 2:c, 3:a, 4:c, 5:b, 6:b, 7:c, 8:a, 9:a, 10:b.
Kilder: Den Store Danske, Gaffa, kjukken.dk.
/ritzau/