Den legendariske sangerinde Aretha Franklin er bredt anerkendt i USA, og hun var også inviteret til ceremonien, hvor Obama indtrådte som USA's nye præsident.
For at fejre Barack Obama og den nye amerikanske regering sang soul-kvinden 'Let Freedom Ring', der bevægede folket, som var stimlet sammen ved Abraham Lincolns kæmpestore mindestatue.
De ville alle være vidner til den store dag, hvor en sort amerikaner overtog præsidentposten og indtog sin plads i historien.
Sangen skulle dog opføres udendørs, hvilket havde fået Aretha Franklin til at troppe op i en stor, sort jakke og kæmpe hat med sløjfe.
Efter at Franklin havde optrådt, aflagde den nye vice-præsident Joe Biden ed efterfulgt af et musikstykke, som John Williams, kendt fra Star Wars-soundtracket, har komponeret.