Der var svenske bøllebank på menuen, da især det danske forsvar fredag aften spillede en afgørende rolle i forbindelse med, at kvindelandsholdet hev endnu en sejr i land.
Jan Pytlick og hans håndbolddamer måtte dog først i gennem en hårdt spillet gruppefinale, men til sidst lykkedes det at besejre Sverige med 20-19.
En sejr, der samtidig også betyder, at de danske damer har sikret sig førstepladsen i VM's Gruppe D.
Det danske hold fik en rigtig god start på kampen med en hurtig 5-2-føring efter seks minutter.
Derefter kæmpede begge madskaber med at få bolde sendt ind i mål, men dog stadig til dansk fordel med en pauseføringen på 9-8.
Målmand Karin Mortensen erstattede Christina Pedersen omkring midtvejs i anden halvleg, og det var en god beslutning. Med en håndfuld vigtige redninger i den pressede slutfase, hvor danskerne kæmpede med at holde sig et mål eller to foran, lykkedes det til sidst alligevel frem til dommerens slutfløjt.
Næste kamp bliver nu i ottendedelsfinalen, hvor Danmark skal møde Japan.