Endnu en ung stjerne sender nu bølger af forargelse gennem USA.
Netop nu cirkulerer topløse billeder af Bruce Willis' 18-årige datter. Og ikke nok med det: Den struttende teenager ryger også en joint på billederne.
Ifølge siden Radar Online er billederne af den halvnøgne og skæve teenager til salg på flere medier.
Pigen med det særprægede navn, Tallulah Willis, er datter af Bruce Willis og Demi Moore. Hun er i forvejen kendt som lidt af en vildbasse. Blandt andet drak hun sig sidste år fuld i Hollywood, selvom hun ifølge den amerikanske lov var for ung.
Tallulahs to søstre har også været i pressen for deres uanstændige opførsel. 20-årige Scout har også været på druk og brugt falsk id i jagten på sprut, eftersom man i USA skal være fyldt 21 for at måtte købe alkohol.
Og storesøster Rumer Willis befandt sig engang på et hotelværelse i dårligt selskab. I hvert fald blev der fundet en stor mængde marijuana og den unge skuespillers venner blev arresteret.
Forældrene Bruce Willis og Demi Moore var gift fra 1987 til 2000.
Kilde: Radar Online.