Roselils far kunne gå op og ned ad gulvet i timevis, mens han talte med sig selv. Andre dage var hans hoved fyldt af fremmedes stemmer, og så var der heller ikke plads til Roselil.
- Jeg forstod ikke, at min far var syg. Jeg syntes bare, at han opførte sig mærkeligt.
I dag ved hun, at hendes far havde skizofreni. Han lever ikke længere, og Roselil er voksen, men engang delte hun skæbne med de omkring 80.000 børn i Danmark, der vokser op i familier med en psykisk syg mor eller far.
En kortlægning fra Psykiatrifonden viser, at under halvdelen af landets 98 kommuner har børnegrupper, familieforløb eller andre tilbud, der støtter børn og unge i alderen fra 5 til 25 år med en psykisk syg forælder.
Og det efterlader alt for mange alene i en hverdag med bekymringer og ensomhed, siger psykiater og formand for Psykiatrifonden Anne Lindhardt.
- I kommuner uden et tilbud er børnene overladt til sig selv. De vokser op i hjem med en stemning præget af, at det vigtigste er, at mor og far har det godt.
Det stresser børnene, og står det på i mange år, kan det få alvorlige følger.
- Hvis barnet ikke lærer, at den voksne er ramt af noget, det ikke kan gøre for, så får barnet skyldfølelse. Nogle bliver ensomme, og i værste fald risikerer børnene som voksne selv at blive psykisk syge, siger Anne Lindhardt.
Esbjerg er blandt de kommuner, som ikke har noget tilbud. Men det vil byrådsmedlem Anne Marie Geisler (R) lave om på. Hendes far er psykisk syg, og hun har selv mærket, hvordan det både giver bekymringer og kan sætte sig til en sorg.
- Som barn er man evigt bekymret, og man kommer hurtigt til at sætte sine egne behov bagest. Samtidig er der en sorg over, at man ikke fik den mor eller far, man kunne have ønsket. Selv om de er der fysisk, så er de der ikke mentalt, siger Anne Marie Geisler.
Hun vil efter sommerferien stille forslag om, at der på næste års kommunebudget afsættes penge til, at der på alle folkeskoler oprettes samtalegrupper.
/ritzau/