Der var sikkert mange fans, der blev begejstrede, da Psyched Up Janis forleden offentliggjorde bandets comeback. I dag fik fansene så også at vide, hvor de skal tage hen for at se bandet spille.
Indtil videre er der ifølge Gaffa dog kun tale om to datoer. Det er således gæsterne på Skive Beach Party, der får fornøjelsen af bandets første koncert i ti år. Det sker, når Psyched Up Janis indtager scenen den 3. juni. Dagen efter er de i København, hvor de skal spille på Vega.
Ud over de to planlagte koncerter har Psyched Up Janis dog også lovet at spille til Søren Solkjær Starbirds 'Closer'-fernisering den 2. april. Det er dog et lukket arrangement.