Når folketingspolitikere ryger ud ved et valg, sker det ofte med ledsagende ord om, at de nu vil forfølge en karriere i det private erhvervsliv og måske give sig i kast med ledelsesrådgivning.
Men faktisk er det slet ikke så let for politikerne at få nyt job, og det er derfor, de kan få de omstridte eftervederlag, forklarer professor emeritus og ekspert i offentlig forvaltning, Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet.
- Hvis folketingsmedlemmer ryger ud ved et valg efter have været længe i politik, står der hverken offentlige eller private arbejdsgivere parat til at tage imod dem, siger han.
Debatten om den løn, politikerne får efter at have forladt deres post, er blusset op, efter at det kom frem, at den nyudnævnte forsvarsminister Carl Holst (V) oven i sin ministerløn fik et eftervederlag på mere end 800.000 kroner fra sin tid som formand for Region Syddanmark.
Holst har siden takket nej til en del af beløbet, selvom han i første omgang forsvarede sig med, at eftervederlaget var en del af den samlede "lønpakke" som regionsrådsformand.
Grønnegård Christensen mener, at man rationelt godt kan argumentere for at hæve politikernes egentlige løn og så droppe eftervederlag for på den måde at gøre det nemmere at forstå, hvad politikerne tjener.
- Men det vil åbne for en helt ny debat, hvor spørgsmålet bliver, om det virkelig kan passe, at for eksempel en regionsrådsformand skal have en så høj løn, hvor for eksempel en faglært arbejder må leve med en løn på et meget lavere niveau, siger han.
Professoren påpeger, at danske politikere ikke er specielt højt lønnet.
- Både hvis man sammenligner med personer, der har ledelsesposter i den private sektor, og hvis man sammenligner med det arbejdspres, som nogle politikere er udsat for, siger han.
- Så det er ikke specielt lukrativt at være fuldtidspolitiker.
Et folketingsmedlem tjener 624.887 kroner om året plus et tillæg på 60.103 kroner.
Grundvederlaget på 624.887 kroner kan politikerne få udbetalt i op til to år efter de har forladt Folketinget.
/ritzau/