Når regeringen skal i gang med at se på, hvordan man bedre beskytter forbrugere mod at havne i bundløs gæld, bør den særligt begrænse muligheden for mange kviklån på én gang.
Sådan lyder det fra professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet, der samtidig er formand for Penge- og Pensionspanelet.
- Der er ikke nogen, der tager skade af et enkelt kviklån. Men når man ikke kan betale og bliver afhængig af nye lån til større og større beløb, så får man en sneboldeffekt, hvor det bliver meget dyrt, siger Carsten Tanggaard.
- Det er opskriften på en katastrofe, og der bør man sætte ind, siger han.
Vurderingen kommer på bagkant af en ny undersøgelse fra Danske Bank.
Den viser, at de omkring 20.000 af bankens kunder, der tog kviklån sidste år, i gennemsnit gjorde det mere end syv gange.
Tallet bliver især trukket op af de allermest aktive. De ti procent flittigste forbrugslånere havde i gennemsnit 25 lån til samlet set 70.000 kroner hver i løbet af året.
Og det er netop den slags serielåneri, der bør tænde advarselslamper, mener Carsten Tanggaard.
Den nye socialdemokratiske regering har sammen med De Radikale, SF og Enhedslisten varslet et "opgør" med kviklån, men har ikke lagt sig fast på, hvordan der skal sættes ind.
SF har blandt andet foreslået, at der bliver lavet et loft på 15 procent på de årlige omkostninger i procent på lånet - kaldet ÅOP.
Carsten Tanggaard mener, at det er oplagt at lave et loft, men at det ikke kan stå alene.
- Man bør kigge på, hvordan er det, man får lov til at lade det ene kviklån afløse det andet.
- I den forbindelse bør man se på, om man kan gøre udbyderne ansvarlige for, når det en gang imellem går galt.
- De bør have et medansvar, i forhold til om de har lavet ordentlig kreditvurdering, når de har givet lån, siger Carsten Tanggaard.
/ritzau/