Et nyt studie peger på, at lægemidlet Remdesivir - såfremt det gives tidligt i et sygdomsforløb med coronavirus - kan sænke dødeligheden markant.
Faktisk op til hele 80 procent.
Det er markante resultater og første gang, man har kunnet dokumentere en effekt af behandling mod coronavirus, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet og leder den europæiske del af studiet.
- Studiet viser, at hvis vi behandler infektionen tidligt og før, den har forårsaget alvorlig organskade, er der tilsyneladende en markant fordel.
- Det er i tråd med, hvad vi havde forventet. Men vi vidste det ikke, for der har ikke været en behandling mod coronavirus. Det er første gang, vi kan dokumentere en effekt, siger han.
Ifølge Politiken viser studiet, at fire ud af 222 patienter, der blev behandlet med Remdesivir, døde to uger efter – mod 19 patienter ud af 199, der fik placebo i stedet.
Danmark er selv med i forsøget. Studiet omfatter 1063 patienter i hele verden med moderat til svær sygdom på grund af coronavirus. 42 af dem er danskere.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.