Billederne, som er blevet stjålet sammen med hertugindens bærbare computer, er blandet andet billeder af den engelske kongefamilie samt billeder fra hendes seneste ferierejser.
"Billederne er af sådan en følsom karakter, at hun ikke har kunnet bede en lokal fotoforretning om at behandle dem," forklarer en kilde til m&c.
Computerne med billederne blev stjålet under et indbrud i det fotostudie i Herfordshire, hvor den var indleveret for at få billederne arkiveret.
Det virker ikke som om, at tyvene bevidst gik efter computeren, så der er nærmere tale om en tilfældighed. Politiet i Herfordshire efterforsker nu indbruddet.
Sarah Ferguson er hertuginde af York og har tidligere været gift med prins Andrew, som er bror til kronprins Charles. Sammen har de to døtre, prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie.