Prisstigningerne nåede nye højder i august. Her var priserne 8,9 procent højere end i august i 2021.
Det viser tal fra Danmarks Statistik mandag.
Det er langt fra hverdagskost, at priserne stiger så hurtigt. Ikke siden januar 1983 er priserne steget så meget over et år.
Det er fortsat nogle af de mest centrale dele af forbrugernes økonomi, der stiger i pris. Det er fødevarer, elektricitet og gas, der bidrager mest til prisstigningerne.
Eksempelvis var priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 15,9 procent højere i august end i august sidste år.
Forbrugerøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank hæfter sig dog ved, at fødevarepriserne fra juli til august ikke er steget lige så meget som tidligere måneder.
Hun bemærker dog, at fødevarepriserne plejer at falde i august. Samtidig er prisen på mælk, ost og æg steget med omkring 25 procent på et år, så status quo er også markant højere end vanligt.
Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre er det i stigende grad sværere at gennemskue, hvilken vej udviklingen tager de næste måneder. Det er dog fortsat mest sandsynligt med prisstigninger, vurderer han.
- Energipriserne hopper og danser og er i øjeblikket med til at definere inflationens retning, skriver han i en analyse.
- Der er desuden fortsat udsigt til brede prisstigninger for danskerne, hvor stadig mange virksomheder forventer at hæve priserne over den kommende tid.
Ifølge Jeppe Juul Borre er det ikke utænkeligt, at prisstigningerne vil nå et endnu højere niveau de næste måneder og runder de ti procent.
Louise Aggerstrøm Hansen peger på, at det dermed nok kommer til at gøre ondt, før det bliver bedre.
- Grundlæggende stammer inflationsproblemet fra, at forbrugerne har haft for mange penge mellem hænderne, når der samtidig har været problemer med forsyninger på tværs af kloden, skriver hun i en analyse af prisstigningerne.
- Det går langsomt med at øge udbuddet, så kuren mod inflationen er, at vi skal være fattigere. Det bliver vi så også helt automatisk, når prisstigningerne udhuler vores købekraft, med mindre indkomsterne følger med op.
For at forhindre voldsomme lønstigninger vil centralbankerne - eksempelvis Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank, Federal Reserve - formentlig forsøge at bremse økonomien for at komme for høje lønkrav fra lønmodtagerne i forkøbet.
- Det understreger desværre også, at vi står over for en økonomisk afmatning og højere arbejdsløshed, før problemet er løst, skriver hun.
ECB hævede sin rente torsdag i sidste uge. Den amerikanske centralbank mødes i næste uge.
/ritzau/