Den norske prinsesse Märtha-Louise har fundet en alternativ måde at synge julen ind på. Hun har stillet sig til rådighed for firmaer, der kan leje hende til at fortælle historier. Det skriver vg.no.
Ifølge prinsessens maneger Jan Sollesnes, vil alle forespørgsler blive vurderet individuelt. Indtil videre har det norske eventbureau Gyro i Oslo haft besøg af prinsessen. Prinsessen skal angiveligt have fortalt erotiske eventyr - men manegeren vil dog ikke svare på hvilke.
- Prinsessens optræden viser, at hun først og fremmest er en forretningskvinde, ikke kongelig. Hun er blevet kunster og må tage de jobs, der byder sig, siger den norske kommunikationsrådgiver, Ole Christian Apeland til vg.no.
I fremtiden kan bekendtskabet med Gyro, som er Norges største eventbureau, være nyttigt for Märtha Louise
- Gyro kan vælge artister på øverste hylde. Det er jo en kompliment til prinsessen, at hun blev valgt. Hun er sikkert pengene værd, siger Apeland. Han anslår en juleoptræden fra prinsessen til at koste eventuelle arrangører omkring 30.000 norske kroner.