Det bliver en velvalgt dag, som prinsesse Madeleine og hendes mand Christopher O’Neill døber deres nyfødte datter Adrienne på.
Det er nemlig også det royale pars fem års bryllupsdag.
Dåben skal således foregå 8. juni, og vil ske i Drottningholms Slottskyrka i Stockholm, skriver blandt andre Billed Bladet.
Det er dog ikke første gang, at prinsesse Madeleine og Christopher O'Neills vælger 8. juni til dåb. Deres ældste datter, prinsesse Leonore, blev døbt på parrets et års bryllupsdag. Sønnen prins Nicolas blev døbt 11. oktober, men han blev også født 15. juni.
Adrienne får følgende tre fornavne: Adrienne Josephine Alice Bernadotte, hvilket morfar kong Carl Gustaf orienterede regeringsrådet om allerede tre dage efter fødslen.
Desuden bærer hun titlen prinsesse Adrienne af Sverige, Hertuginde af Blekinge.