Den blåblodede darling deler gerne ud af familieidyllen til sine følgere på Facebook. Således lagde Madeleine torsdag et nyt mor-datter-portræt ud på det sociale medie i anledning af den amerikanske højtid Thanksgiving.
På billedet poserer Madeleine i en afslappet påklædning bestående af jeans og en lys tunika. På skødet har prinsessen sin lille datter, Leonore, som til ære for fotografen har fået sat en lille sløjfe i det sparsomme hår.
- Glædelig Thanksgiving, skriver prinsessen til billedet, der allerede har fået over 70.000 likes og affødt flere tusinde hilsner og søde ord retur til mor og datter.
Prinsesse Madeleine flyttede i 2010 til New York i USA, hvor hun nu bor sammen med sin amerikanske mand Chris O´Neill og deres lille datter prinsesse Leonore, der kom til verden i februar i år.
Den svenske prinsesse er derfor godt kendt med de amerikanske traditioner, herunder Thanksgiving, som fejres hvert år den fjerde torsdag i november.
Højtiden, som oprindeligt hører sammen med slutningen på høsten, markeres traditionelt med en stor middag bestående af helstegt kalkun med diverse tilbehør.
På Thanksgiving-dag er der tradition for, at man mindes de første indvandrere til Amerika og de indfødte, der hjalp dem med at finde mad. Det er ligeledes almindelig skik, at man nævner de ting, man hver især har at være taknemmelig for.
Se billedet af den blonde prinsesse og hendes bedårende datter her: https://www.facebook.com/PrincessMadeleineOfSweden/photos/a.196917420445703.49412.196508567153255/520105841460191/?type=1 & theater
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.