En kongelig køretur leder tankerne hen på vinkende royale medlemmer i en forgyldt karet. Men det var langt fra en eventyrlig karettur, da belgiske prinsesse Astrid først i juni kørte rundt i Frankrig.
Torsdag den 2. juni blev kong Phillipes lillesøster offer for et røveri, da hun holdt i kø ved en motorvejsafkørsel nær Paris-forstaden Aubervilliers. Det skriver det franske dagblad La Parisien.
Ifølge avisen sad den belgiske prinsesse i køretøjet sammen med sin mand ærkehertug Lorenz og en af deres tre døtre, da en person smadrede ruden til passagersædet og snuppede en håndtaske fra et af bilens sæder.
Og det var bestemt ikke ingenting, røveren fik ud af den dramatiske handling. Tasken indeholdt nemlig 2000 euro - svarende til knap 15.000 danske kroner - og personlige identifikationspapirer.
Det belgiske kongehus har bekræftet hændelsen overfor den hollandske avis De Standaard men ønsker ikke at kommentere på, hvilken af parrets tre døtre, der var med i bilen.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.