En mor, der blev gravid som 15-årig, en far, der røg tidligt i fængsel - og en fem år lang dom for overfald.
Det var den verden, som prins William og hans hustru Kate fik et kort indblik i tirsdag aften under deres officielle besøg i USA.
Det skete, da den den 22-årige dramatiker Steven Presco dansede og fortalte om sit problemfyldte liv for de kongelige gæster, der besøgte ungdomsorganisationerne The Door og The CityKids Foundation.
Det skriver The Express.
Fortællingen gjorde så stort indtryk på det royale par, at prins William tilbød Steven Presco at hjælpe ham til toppen af showbiz på de berømte London-scener.
- Vi vil have mere, det var så tårerne pressede sig på. Vi bør få dig på scenerne i West End, sagde William til den unge performer og bad Steven Presco om at ringe til ham på et senere tidspunkt.
Senere om aftenen fik prinsen en snak med den unge dramatiker.
- Han fortalte, at han ønskede at hjælpe mig med at opføre showet. Han sagde at han havde været ude og se basketball i går aftes, men at han til hver en tid ville betale for at se min forestilling," sagde Steven Presco.
Sidst på aftenen fortalte pris William, at han igennem The Royal Foundation fremover vil arbejde sammen med ungdomsorganisationerne for at øge opmærksomheden på de unges opvækst i New York.
Newspaq