Nøgenfotos og druk i Las Vegas har gjort prins-Harry vældig upopulær.
Og den royale ballademager er ikke kun blevet upopulær i kongehuset efter sine udskejelse. Hans modelkæreste, Cressida Bonas, blev så knust over billederne af nøgen-prinsen, der strippede sammen med en række festglade piger, så hun nu har droppet ham, skriver The People.
Ifølge The People er prinsen fuldstændig knust over det. For det var noget af en kamp for ham overhovedet at vinde hendes hjerte i første omgang.
- Hun er rygende. Harry var nødt til at forsøge virkelig, virkelig hårdt på at få hende, fordi hun slet ikke var interesseret til at begynde med, siger en kilde tæt på modellen.
Og selv om den festglade prins prøver at forklare sig over for hende, er der ikke noget at gøre. Hun er rasende på ham og føler sig ydmyget, siger kilden videre.
Billederne, der er gået verden rundt, viser prinsen splitternøgen i selskab med flere nøgne piger i en luksus-suite på et hotel i Las Vegas.
Kilde: people.co.uk