Som 12-årig fik John Hennessey ordrer på at klæde sig af, hvorefter han fik så mange prygl, at han var døden nær.
Han blev straffes af forstanderen på børnehjemmet, fordi han spiste nogle vindruer uden tilladelse, skriver AP.
Han er blot et af de mere en 7000 tidlige børnehjembørn, der netop har fået en undskyldning af Australiens premierminister, Kevin Rudd, fordi de har været udsat for umenneskelige forhold på børnehjemmene op til 1970'erne.
Børn blev fragtet fra Storbritannien til Australien, hvor de blev lovet en god tilværelse.
I stedet endte de med at blive udnyttet som arbejdskraft og blev udsat for psykisk og fysisk mishandling, skriver AP.
"Undskyld, at I som børn blev taget fra jeres familier og bragt til institutioner, hvor I ofte blev udsat for overgreb. Undskyld for den psykiske mishandling, og fordi I blev frarøvet kærlighed og omsorg. Undskyld for den tragedie, at i mistede jeres barndom," lyder det fra Kevin Rudd.
Australiens undskyldning kommer blot en dag efter, at den britiske regering siger, at premierminister Gordon Brown vil komme med en undskyldning til mere end 150.000 børn, som i årene mellem 1618 til 1967 blev sendt til blandt andet Australien og Canada.
Programmets intention var ellers at give børnene en ny start.