Tidligere på ugen blev det engelske fodboldforbund nødt til at aflyse en række cup-kampe som følge af urolighederne. Og i går blev landskampen mellem England og Holland også aflyst.
På lørdag skulle Tottenham Hotspurs have spillet mod Everton hjemme på White Gart Lane, men den kamp er nu blevet udsat, oplyser Skysports.com
Direktør for Premier League, Richard Scudamore, bekræfter aflysningen, men siger, at de andre kampe sandsynligvis vil blive gennemført.
Bydelen Tottenham i det nordlige London var på mange måder centrum for urolighederne. Det var blandt andet her, at Mark Duggan blev skudt af britisk politi - episoden, der startede urolighederne.