45 personer, der angiveligt har været udsat for sexmisbrug af en række præster, får til sammen over 300 millioner kroner som plaster på såret.
Det er det romersk katolske ærkebispedømme i Los Angeles, der skal punge ud, og det er første gang nogensinde, at kirken indgår kompromis i sager om seksuelle overgreb.
»Jeg beder til, at kompromiset for den første gruppe af sager vil hjælpe ofrene med at komme videre med deres liv og bygge en lysere fremtid for dem selv og deres familier,« siger kardinal Roger Mahony i en meddelelse ifølge Reuters.
Han mener, at erstatningsaftalen markerer »en stor indsats for at hele sårene« og understreger, at han har sagt personligt undskyld til flere ofre ved møder, der har fundet sted i efteråret.
I alt har ærkebispedømmet såvidt inkasseret 500 anklager om sexmisbrug.