Juventus hentede lidt ind på Inter i toppen af Serie A med en smal 1-0 sejr hjemme over Napoli.
Christian Poulsen var for en sjælden gangs skyld at finde i startopstillingen for Den Gamle Dame, og det udnyttede danskeren til at lægge op til kampens eneste mål, der faldt kort før pausen.
Claudio Marchisio modtog bolden fra Poulsen og trykkede af fra 20 meter. Bolden blev rettet af og strøg ind bag Napoli-keeperen.
Med sejren er Juventus nu seks point efter Inter, der dog kan øge forspringet med en sejr over Roma søndag.