Det er næppe for hans udseende alene, at traditionsrige Liverpool har valgt at betale mange millioner for at tilknytte den danske landsholdsspiller Christian Poulsen til truppen.
Men at han ligefrem skulle blive mobbet med sit ydre, havde han nok alligevel ikke forestillet sig ville være en del af pakken, da han skrev under på kontrakten.
Den nye arbejdsgiver forventer derimod, at der vil blive taget gas på den danske nyerhvervelse, skriver klubben på sin hjemmeside.
"Christian risikerer at blive udsat for en omgang drilleri i omklædningsrummet på grund af den hårbøjle, han putter i håret," lyder det den danske landsholdsspiller.
Hjemmesiden forsætter med at forudsige, at fansene nok ikke skal forvente, at Poulsen vil skille sig af med sine lange lokker eller sit hår-accesories lige foreløbig.
"Jeg har langt hår, og jeg har brug for at holde det væk fra øjnene. Det er en del af mit image, og jeg har ikke tænkt mig at skille mig af med et," siger han om sit karakteristiske hårpynt til hjemmesiden.
Poulsen, der har spillet 74 kampe for det danske landshold, kan få debut for sin nye klub allerede lørdag mod rivalerne fra Arsenal.