PostNords danske afdeling løber stadig ikke rundt, men den er kommet tættere på at gå i nul i første halvdel af 2019.
Hele den dansk-svenske postkoncern startede året i plus, men har onsdag præsenteret et halvårsregnskab, hvor selskabet er tilbage i minus.
Tabene er dog kraftigt nedbragt fra over 750 millioner kroner i samme periode sidste til 81 millioner kroner i år.
Driften af PostNords danske afdeling giver som den eneste i koncernen stadig underskud.
I alt har hele PostNord-koncernen et minus på det, der svarer til 121 millioner danske kroner for andet kvartal.
Den danske del af PostNord kæmper stadig med at få forretningen til at løbe rundt.
Her giver driften et lille minus. Direktør for PostNord i Danmark, Peter Kjær Jensen, hæfter sig dog ved, at sidste års styrtblødning i samme kvartal er stoppet.
Hvor PostNord i Danmark tabte det, der svarer til 750 millioner danske kroner på driften alene i andet kvartal sidste år, er minusset nede på omkring syv millioner i år.
Driftsresultatet er resultatet før udgifter eller indtægter fra renter, finansielle poster og skat.
Samlet har den danske afdeling tabt lidt under 50 millioner danske kroner på driften i 2019 indtil videre.
- Vi er ved at være, der hvor vi skal være. Og vi er relativt langt foran vores planer. Så det er vi ret stolte af, siger Peter Kjær Jensen.
- Vi har tjent penge i to ud af de første seks måneder i år. Det er den dårlige del af året. De gode måneder kommer fra august og september.
PostNord har en plan om, at den danske afdeling fra næste år skal løbe rundt og tjene penge. Den plan holder Peter Kjær Jensen fast i.
- Jeg tror ikke, at vi kommer til at gå i nul i 2019. Det har ikke været planen, at vi skulle komme i nærheden af nul i år, men jeg tror, at vi med rimelighed kan komme der opad.
PostNord har i flere år haft det problem, at der sendes færre breve. Særligt i Danmark har det skabt problemer for forretningen. I andet kvartal er brevmængden faldet med otte procent i Danmark.
- Det vi nu fokuserer på, er e-handel. Det er pakker og e-handlen, der skal bære virksomheden fremad, siger Peter Kjær Jensen.
De få breve har ført til en dyr redningsplan, hvor selskabet har brugt milliarder på at fyre tusinde af ansatte, der i mange tilfælde var ansat som tjenestemænd.
Det førte igen til, at PostNord måtte bede sin ejere - den danske og svenske stat - om penge. Men også det har skabt problemer.
I juni oplyste EU-Kommissionen, at den åbner en undersøgelse af tilskud fra den danske og svenske stat på i alt over 2,8 milliarder kroner.
Her skal EU vurdere, om der er tale om statsstøtte uden for det tilladte.
/ritzau/