I nat besluttede en gruppe postarbejdere i Københavnsområdet, Brøndby og i Odense på Fyn at nedlægge arbejdet.
Det betyder, at der stort set ikke omdeles post i københavnsområdet, dele af Sjælland og Fyn.
"Der foregår lønforhandlinger overalt i Post Danmark lige nu, og det handler om utilfredshed med de forhandlinger," fortæller Lars Chemnitz, der er forhandlingssekretær i fagforbundet 3F for postarbejdere i Post Danmark, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Han bekræfter, at der er tale om en overenstkomststridig arbejdsnedlæggelse, så han opfordrer de ansatte til at gå på arbejde og sætte sig tilbage til forhandlingsbordet med ledelsen i Post Danmark.
På Post Danmarks hjemmeside www.postdanmark.dk kan man se, hvordan strejken påvirker det postdistrikt, man bor i. Vælg 'Dagens Post' og tast postnummer.