Tour de France er gået ind i Egan Bernal-æraen.
Konklusionen ligger ligefor efter det colombianske stortalents præstation i det franske cykelshow, der sluttede med podiehyldest og æresrunde på Champs-Élysées søndag aften.
Tilbage er der kun at vente på, at det sker igen.
Med sine 22 år og 196 dage er Bernal den yngste Tour-vinder i 110 år og den tredjeyngste nogensinde.
Som sådan er det ikke overraskende, at han vinder Tour de France. Bernal har haft status af kommende stjerne, siden han som teenager flyttede til Europa for at køre på et lille italiensk hold.
Det overraskende er, at sejren kommer allerede nu.
Men, som de påpeger i Ineos-lejren: Mange ting passede sammen i år.
Ikke bare, at den sædvanlige holdkaptajn Chris Froome ikke stillede op. Ruten med de mange højdemeter og de få enkeltstartskilometer var også nærmest skræddersyet til Bernals kvaliteter.
I det manuskript passede det perfekt, at han overtog den gule førertrøje ved at køre væk på Tourens højeste bjerg, Col de l'Iseran.
Det er Bernals terræn, og det har det været, siden han blev født i januar 1997 i Zipaquirá udenfor Bogotá.
Her lever man i 2600 meters højde, og det var i bjergene omkring byen, at den lille Bernal fik smag for at køre på mountainbike.
Mange år senere blev han cykelrytter på fuld tid og flyttede til Italien for at køre for andendivisionsholdet Androni Giocattoli under ledelse af manager Gianni Savio, der har gjort det til sin levevej at opdage unge talenter i Sydamerika.
Da Bernal i 2017 vandt Tour de l'Avenir, også kaldet Tour de France for ungdomsryttere, stod World Tour-holdene i kø.
Team Sky løb med talentet mod en overgangssum i omegnen af 350.000 euro. Rig blev han ikke. Ikke i første omgang i hvert fald.
At interessen for den unge sydamerikaner var berettiget, understregede han ved at køre et brillant Tour de France som bjerghjælper for Chris Froome og Geraint Thomas sidste år.
Det belønnede Sky ved at rive begynderkontrakten over og erstatte den med en ny, der med et slag gjorde Bernal til en holden mand.
Løbetiden på fem år er nærmest uhørt i cykelsporten, og kontrakten skulle ifølge britiske medier sikre ham en samlet løn i omegnen af 12 millioner pund, svarende til 90 millioner kroner.
Der er dog stadig noget uspoleret ved Bernal, og det vakte opmærksomhed, at han brød grædende sammen, da han i fredags skulle interviewes efter at have fået overrakt den gule trøje for første gang.
På et hold, der har et lidt maskinelt ry og er kendt for afmålt korrekthed i medierne, var det nyt at se en af rytterne miste selvkontrollen.
Billedet af Geraint Thomas, der giver Bernal et hjerteligt kram efter næstsidste etape lørdag, fortæller en historie i sig selv.
Det fortæller om en rytter, der har kombineret sit talent med en ydmyghed, der gør det acceptabelt for sidste års Tour-vinder at ofre sine egne chancer for at hjælpe en meget yngre holdkammerat.
Folk bag holdet kalder Bernal for høflig og velopdragen, og han er også en af de bedste til at tage sig af de fans, der altid står foran Ineos-bussen i Tour de France.
Selv kalder han sejre for et vanedannende stof. Mere vil have mere, og når roen sænker sig, vil han lægge en plan for, hvordan han vinder Touren for anden, tredje og fjerde gang.
/ritzau/