Der er meget at hidse sig op over for tiden for Ashton Kutcher.
Først påstod den 21-årige nøgenmodel Brittney Jones, at hun havde gang i en vild affære med Kutcher, hvilket stjernen selv benægtede udtrykkeligt.
Men nu har den unge, afklædte model igen bragt Kutchers humør i kog. Det skriver hjemmesiden TMZ.com.
Problemet er, at Brittney Jones medvirker i pornoproducenten Vivids seneste frække film. Og i forbindelse med markedsføringen har firmaet benyttet den kendte skuespillers navn til at sælge videoen. Det sker med sloganet:
"Ashtons's fans vil utvivlsomt nyde at se, hvad stjernen i egen person kan have oplevet."
Det har fået Ashton Kutcher, der er gift med stjernekollegaen Demi Moore, til at sagsøge pornofirmaet.
Hjemmesiden har fået fat i det brev, som advokater på vegne af den mandlige halvdel af det celebre par har sendt til Vivid.
"I udnytter Mr. Kutchers gode navn og omdømme til et kommercielt formål og forsøger at udnytte den potentielle økonomiske værdi af Mr. Kutchers navn til jeres egen fordel," lyder det blandt andet i anklagen.
Folkene bag den omtalte pornofilm har endnu ikke besluttet, hvordan de vil forholde sig til anklagen om misbrug af stjernens navn.
Kilde: TMZ