Det har været et år med omvæltninger for den tidligere vært på "Go' aften Danmark", Michéle Bellaiche.
Sanne Salomonsen kørt ned for øjnene af sit barnebarn
Først siger hun sit job op, og nu har hun mistet sin kæreste.
Overfor Se og Hør bekræfter Michéle Bellaiche, at hun og Kent Danielsen er gået fra hinanden:
- Jeg kan bekræfte, at vi ikke længere danner par, siger 46-årige Michéle Bellaiche til ugebladet, og vil ikke komme ind på de nærmere omstændigheder omkring bruddet.
Michéle Bellaiche har tidligere dannet par med Kasper Daugaard fra pop-successen Lukas Graham, og i 11 år var hun gift med Henrik Schalls, som hun fik børnene Josephine og Philip med, skriver Se og Hør.
Kent Danielsen, som er global direktør i bioscience-virksomheden Chr. Hansen A/S, dukkede op i Michéle Bellaiches liv i september sidste år, hvor hun på Instagram afslørede, at parret havde været en tur til Paris. På Instagram bragte hun et billede, hvor parret kyssede på en bro over floden Seinen. Billedet er siden blevet fjernet.
Michèle Bellaiche forlod "Go' aften Danmark" i januar og i maj afslørede hun, at hun var blevet direktør i den nystartede foredragsvirksomhed LivePeople.
Hun har desuden haft comeback på TV 2-skærmen som freelance-vært på "Go' morgen Danmark".