Krigskorrespondenten Rasmus Tantholdt skal stadig rapportere hjem fra verdens brændpunkter til Nyhederne på TV2.
Men fra slutningen af januar bliver Tantholdt også vært på det journalistiske magasinprogram Dags Dato på TV2, og det glæder han sig til, skriver ekstrabladet.dk.
- Det er skide spændende. Jeg har rejst rundt efter samme opskrift i mange år, men jeg er ikke vant til at være en slags vært, så det er en udfordring, siger Rasmus Tantholdt, der understreger, at han fastholder sin rolle som korrespondent og ikke har ambitioner om at skulle sidde i et studie.
- Jeg skal stadig dække de store begivenheder, men måske jeg vil springe de mindre over. Begivenheder som Syrien og pirater vil jeg stadig skulle dække, siger Tantholdt til ekstrabladet.dk.
Privat er Rasmus Tantholdt gift med journalisten Cecilie Beck, der også har været vært for Dags Dato tidligere.
Kilde: ekstrabladet.dk