Cecilie Hother dropper den danske jul, for den giver hun ikke meget for.
Hun holder af at se sine venner og familie i december, men selve julen har ikke den store betydning, fortæller tv-værten til HER&NU
Derfor er det også højst usandsynligt, at den tidligere vejr-vært bliver her i landet hele december måned ud.
Rejser gerne væk
Smykkedesigneren og tv-værten fortæller til Her & NU, at hun altid har elsket at rejse. Hun har boet i udlandet i halvandet år, for nylig forsøgt at bestige Mont Blanc, og den rejselyst vil hun også gerne udleve i højtiden.
- Jeg har virkelig holdt mange juleaftener i udlandet. Sidste år holdt min kæreste og jeg jul ude i ørkenen i Dubai, og i år skal vi helt sikkert også af sted, siger Cecilie Hother.
Men hvor destinationen går til hen over julen, ved tv-værten ikke endnu.