31-årige Cana Buttenschøn har fået sig en ny kæreste efter skilsmissen fra sangeren og sangskriveren med mere, Thomas Buttenschøn.
Det fortæller hun på sin blog og på Instagram, skriver Metroxpress.
Her afslører hun samtidig, at kæresten er kok og køkkenchef Simon Thrane fra restaurant Trio i København.
Ifølge Metroxpress mødte parret hinanden nytårsaften, da Cana sammen med en veninde var gæst på restauranten, og hvor Simon Thrane stod for serveringerne.
Der var tilsyneladende ikke kun nytårsraketter i luften, der var også amoriner. I første om gange blev der dog ikke tale om kontakt mellem de to, men ...:
"Heldigvis fandt han mig igen, ham der kokken – og ganske rigtigt: Han kunne virkelig noget, for nu sidder vi her, tre måneder og et par dage senere og jeg har lige fortalt ham, at jeg elsker ham", skriver Cana Buttenschøn på sin blog.
Også Simon Thrane har erklæret sin kærlighed. På Instragram skriver han ved at billede af Cana i morgenkåbe: "Et lille billede af kvinde, der har fejet benene væk under mig".
Efter skilsmissen
Således er både Thomas og Cana Buttenschøn kommet videre i deres kærlighedsliv. Thomas Buttenschøn fortalte for nylig, at han og tv-værten Mille Gori har fundet sammen.
Thomas og Cana Buttenschøn nåede at være gift i syv år, og meddelte sidste år at de skulle skilles. Siden har de afhændet deres fælles hus i sønderjyske Broager.
Cana og Thomas Buttenschøn har sammen sønnerne Jens på seks år og Peter på tre år.