To polske arbejdere er i livsfare, efter de i nat fik kogende vand over sig.
Arbejderne lå og sov i en beboelsesvogn i Jordrup vest for Kolding, da en varmtvandsbeholder pludselig sprang læk.
Det fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi, Svend Pedersen, til jv.dk.
Mændene blev fløjet i helikopter direkte til Rigshospitalets brandsårsafdeling i København.
En har fået en kraftig tredjegradsforbrænding fra bæltestedet og ned.
Den anden mand har fået en tredjegradsforbrænding på fødder og ben.
Årsagen til lækagen kender politiet endnu ikke.