En polsk far bosat i England tog sin opgave med at opdrage sin søn lidt for bogstaveligt.
Han samlede nemlig en gadeprostitueret op, med det formål at give sin 14-årige søn en god introduktion til livet som voksen.
Desværre for faderen så var den kvinde han samlede op i virkeligheden slet ikke en af gadens letlevende kvinder, men derimod en kvindelig politiagent, der let kunne slå håndjern om mandens håndled. Det skriver The Daily Telegraph.
I retten talte dommeren dunner mod den duknakkede far.
"Du har en forpligtigelse over for din søn - du skal sørge for, at han får den rette moralske opdragelse. Du skal ikke, sådan som du måske tror, lede ham ind i seksualiteten ved hjælp af en prostitueret," rasede dommer Jonathan Teare.
Faderen er nu blevet idømt en betinget fængselsstraf, og skal de næste fire år stå registreret som sex-forbryder.
Hvad sønnen siger til al virakken, melder historien intet om.