Skal dagpengeperioden fastholdes på to år, eller vil et flertal af politikerne på et tidspunkt forlænge den?
Den daglige mediedebat om dagpengeperiodens længde betyder, at reformen fra 2010 ikke kan forventes at få samme effekt som tidligere forkortelser af dagpengeperioder har haft.
Det siger forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed til Newspaq.
- Tidligere da man forkortede dagpengene, vidste folk, at dagpengeperioden blev forkortet. Det gør de ikke i dag. Det bliver diskuteret hver dag i medierne, og usikkerheden betyder, at man ikke kan bruge erfaringerne fra 90'erne til at gætte på, hvad effekten af at forkorte dagpengeperiode vil være, siger han.
Dagpengereformen fra 2010, hvor man bl.a. halverede den periode, hvor arbejdsløse kan få dagpenge fra fire til to år, havde udover at styrke statsfinanserne til hensigt at øge arbejdsudbuddet markant og få de ledige hurtigere i arbejde.
Op gennem 90'erne afkortede man også - hele tre gange med succes - dagpengeperioden fra 9 til 4 år. Dengang var konjunkturerne bedre end i dag, og ledigheden faldende, påpeger Torben Tranæs.
- Men selvom man havde haft gode konjunkturer i dag, kan man ikke forvente samme effekt som tidligere. Det hele handler om, hvorvidt man ved, at nu stopper dagpengene. Hvis man ikke kan forvente det, har det ikke samme effekt, siger Torben Tranæs, der sammen med Rockwool Fondens Forskningsenhed netop har præsenteret en række analyser af den aktive beskæftigelsesindsats.
Han understreger dog, at Rockwool Fondens Forskningsenhed ikke konkret har analyseret på konsekvenserne af dagpengeforringelserne op gennem 90'erne.
Tre gange har den nuværende regering besluttet at udskyde dagpengehalveringen - senest med den buffer, der hedder arbejdsmarkedsydelse, der blev lanceret i går af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Det betyder, at reformen reelt først er indfaset i slutningen af 2016.
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, tvivler på, om dagpengereformen vil få en positiv effekt på beskæftigelsen.
- Når dagpengeforringelserne virkede i 90'erne, var det kun i kraft af, at der blev skabt 300.000 nye arbejdspladser, og at de ledige var blevet kvalificeret til at tage jobbene via en styrket uddannelsesindsats. Under VK-regeringen i 00'erne er uddannelse blevet droslet ned fra at være det mest brugte instrument til at være det mindst brugte instrument, siger Henning Jørgensen til Newspaq.
Han kalder timingen af reformen i 2010 for "helt vanvittig".
- Dels der var lavkonjunktur og høj arbejdsløshed. Dels forventede politikerne, at der ville være vækst i økonomien i 2012 og 2013, hvilket der ikke er. Samtidig kombinerede man en halvering af dagpengeperioden med en fordobling af genoptjeningskravet. Politikerne har ikke anet, hvad de gjorde. For det slår 7-8 gange så hårdt, når man gør det på samme tid, siger han.
Om kort tid skal regeringen mødes med Enhedslisten og diskutere det seneste udspil til en "hjælpende hånd".
30.000 ledige står ifølge a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke i år til at falde ud af dagpengesystemet i år. Da man vedtog reformen var forventningen 2.000-4.000 årligt.