To formodede medlemmer af den baskiske separatistbevægelse ETA er blevet anholdt i Frankrig, oplyser internationale medier.
Ifølge Spaniens indenrigsminister er den ene af de to den politiske leder af bevægelsen.
"I henhold til de oplysninger, vi har fra politiet, er han leder af det politiske apparat i ETA," siger Spaniens indenrigsminister, Alfredo Perez Rubalcaba.
Lederen er den 30-årige Aitor Elizara, som blev anholdt i Carnac i det nordvestlige Frankrig efter et samarbejde mellem fransk og spansk politi.
Ved anholdelsen var sammen med en kvinde, der også formodes at have forbindelse til ETA.
ETA har tidligere på sommeren blandt andet markeret sig med angreb på den danskervenlige ferieø Mallorca.