For tredje gang søndag eftermiddag er en ETA-bombe gået af på ferieøen Mallorca
De to første bomber gik af tidligere i løbet af søndagen. Begge eksploderede på beværtninger.
Ingen mennesker er ifølge de internationale bureauer, blevet ramt i løbet af dagen.
De spanske myndigheder var på forhånd varslet om bomberne, og derfor nåede alle tre gerningssteder at blive ryddet for mennesker.
Den baskiske terrorgruppe ETA, har allerede taget skylden for bomberne.
Så sent som i forrige uge kostede deres kamp for et frit Baskerland to unge politifolk livet, også på Mallorca.
Der er netop nu 4.000 danskere på Mallorca, men det synes sikkert at ingen er ramt, fordi bomberne ikke har forvoldt nogen menneskelig skade.
Opdateret kl. 19.